Lær at fægte kårde
Deltagere: To ad gangen.
Kræves: En kårde til hver deltager.
Kårdefægtning er fundamentet for Liontouch - og den passion vil vi meget gerne give videre! I en kårdekamp, fægter man på en aflang bane (1,5 x 14 meter), som man ikke må forlade. Det er vigtigt at øve skridt frem og skridt tilbage, så man aldrig vender ryggen til modstanderen. I en rigtig kamp med beskyttelsesudstyr må man ramme overalt, men i denne leg må man kun ramme på kroppen og aldrig i hovedet. Der fægtes til 5 point og man skal ramme med spidsen af våbnet for at få point. Når den unge fægter er moden, kan han eller hun indmeldes i Hellerup Fægte-Klub til videre uddannelse.